Send et gækkebrev til en du holder af

Du har sikkert prøvet at sidde og holde tungen lige i munden mens du ihærdigt forsøger at klippe et smukt og sirligt gækkebrev til en ven, en kæreste eller måske en i din familie. Det kan være svært, men det er sjovt - specielt når modtageren ikke kan gætte, hvem brevet er fra, for så er der påskeæg til afsenderen af gækkebrevet.

Har du ikke tålmodigheden til at klippe et gækkebrev selv, eller er du bare kommet for sent i gang så posten ikke kan nå at få dine gækkebreve rettidigt frem, så prøv Valentine.dk's gækkebreve. Der er mange at vælge imellem og det er stadig lige spændende at se om modtageren gække dig.

Påsken er årstiden for æg og gækkebrev. Traditionen med æggene er en gammel skik, der stammer helt tilbage til kristendommens indtog i Europa. Gækkebreve er derimod ikke helt så gamle. Hele ideen med dem stammer fra de tidligere bindebreve, som var meget almindelige i 1600-tallet. Gækkebreve er heller ikke nær så udbredte, som ægget er. Faktisk eksisterer traditionen med at sende gækkebreve kun i Danmark.Om det hænger sammen med danskernes søde tand forlyder der intet om. Man mener at de første rigtige gækkebreve så dagens lys en gang i 1800-tallet. Siden er de blevet udviklet og har fået stadigt flere nuancer. Og i dag er et brev først et rigtigt gækkebrev, når det både indeholder papirklip, navneprikker og flotte vers.

Når man modtager et gækkebrev er reglen, at man skal gætte afsenderen. Det er selvfølgelig ret nemt, hvis vedkommende hedder Ib, for navnet skal skrives med lige så mange prikker, som der er bogstaver i ens navn. Med lidt længere navne kan det dog være rigtig svært at gætte, og hvis man ikke kan finde ud af det, er man en "gæk", hvilket vil sige en nar. Hvis man derimod gætter det, er afsenderen en "gæk". Den som bliver en "gæk" skal bøde for det, og siden gammel tid har traditionen været, at det kun kan gøres på 3 måder. Enten ved at holde en fest, give et kys eller et æg.

Men hvorfor lige give et æg. Det er jo ikke ligefrem åbenlyst, at påske og æg hænger sammen. Nogle af grundene til det med ægget er, at æg var mere værd i gamle dage, de blev faktisk brugt som betalingsmiddel i visse sammenhænge, og samtidig ligger påsken på et tidspunkt, hvor hønsene lægger flere æg. Det blev dog først helt almindeligt altid at benytte påskeæg som bod, da man begyndte at bruge de såkaldte kommercielle gækkevers, som kunne købes hos diverse bog- og papirhandlere.

Så derfor hører påske og æg sammen. Nu er det bare om at gå i gang med gækkeriet, så du forhåbentlig kan få en masse dejlige påskeæg - god påske.

Send et gækkebrev eller klik her for at vende tilbage til Valentine's forside