| |
|

|
|
|
 |
Romantiske citater.
|
Står du og mangler lige de rigtige ord til en hilsen til din udkårne?
I Valentine.dk's citat-arkiv kan du få hjælp hvad enten du leder efter et drillende udsagn om forskellen på mænd og kvinder, et undskyld for skænderiet i går, eller et par søde ord om det at elske et andet menneske.
Opdelingen i forskellige kategorier gør det nemmere for dig at finde lige netop det du leder efter. Arkivet vil løbende blive opdateret,
så ligger du inde med et citat du mener vi mangler, så send det til
citat@valentine.dk, og hjælp andre til at finde de rigtige ord.
Skænderier, ulykkelig kærlighed
og gode råd
Hellere have elsket og mistet, end aldrig have elsket. (St. Augustine)
To mennesker bliver ofte forelskede i hinanden takket være gode egenskaber de slet ikke har, og de går fra hinanden på grund af slette egenskaber som de heller ikke har.
(Daniel Stern)
|
|

|
|
Andre genrer |
- Citater
på SMS
- Kærlighed
-
Kvinder
- Mænd
- Venskab
- Ægteskab
- Glæde, lykke...
- Kys
- Elskov, erotik...
- Jalousi |
Den største sorg i verden her er dog at miste den, man har kær. (Blicher)
Historiens store elskerpar blev kun så berømte fordi de aldrig fik hinanden.
(Charles Laughton)
Beviset for, at erfaring ikke lærer os noget, er, at afslutningen på en forelskelse ikke hindrer os i at tage fat på en anden.
(Paul Borget)
I ni af ti tilfælde vil en diskussion ende med, at begge parter er endnu mere stædigt overbeviste om, at de har ret.
(Dale Carnegie)
Hvis du ikke synes, du lyser, som du burde, så prøv at pudse pæren, inden du klager over el-værket.
(Hugh Redwood)
Sæt ikke bare komma i dit liv, når samvittigheden dikterer punktum.
(Hugh Redwood)
Et kompromis er den kunst at skære en kage ud, således at enhver tror, han har fået det største stykke.
(Ludwig Erhard)
Hvis man altid tænker over, hvad man siger, kan man i mange tilfælde undgå det højst uheldige at sige hvad man tænker.
(Bertrand Russell)
Det er bedre at tænde et nok så lille lys end at forbande mørket.
(Kung-fu-tse)
At gøre en fejl og ikke gøre den god igen, det først er at fejle.
(Kung-fu-tse)
Den mest guddommelige sejr er at tilgive. (Friedrich Schiller)
Vil du lære dig selv at kende, så læg mærke til, hvad du helst tænker på.
(Jean Paul Sartre)
Når vi mennesker er født med to øjne og to ører, men kun én tunge, mon det så ikke er, fordi vi burde se og høre dobbelt så meget, som vi taler?
(Maria de Sevigné)
Jeg kan ikke hindre en fugl i at flyve over mit hoved, men jeg kan hindre den i at bygge rede i mit hår.
(Luther)
Hvis man ikke selv havde fejl, ville man ikke finde så stor fornøjelse i at lægge mærke til andres.
(La Rochefoucauld)
At tilstå at man har taget fejl, er jo kun at indrømme, at man i dag er klogere end i går.
(J.C. Lavater)
Erfaring er ikke, hvad man kommer ud for. Det er hvad man får ud af det, man kommer ud for.
(Aldous Huxley)
De eneste som aldrig begår fejl, er dem, som aldrig gør noget. (Theodore Roosevelt)
Fik man sin undgom igen, ville man blot gentage sine dumheder. (Oscar Wilde)
Skriv fornærmelser i støv, men rids godhed i marmor. (Platon)
Vil vi træffe chancen, må vi selv gå halvvejen. (Svend Erik Riis)
Den bedste overenskomst, man kan træffe med et andet menneske, er: 'Der skal i al fremtid være sandhed mellem os'.
(Ralph W. Emerson)
Mange af os bruger halvdelen af vor tid til at ønske os ting, som vi kunne få, hvis vi ikke brugte halvdelen af vor tid til at ønske dem.
(Alexander Woolcot)
De fleste mennesker bemærker ikke chancen, når den banker på, fordi den kommer i form af hårdt arbejde.
(H.L. Mencken)
|
|
|